Effektive og dokumenterede kosttilskud
Porsano er en dansk leverandør af evidensbaserede kosttilskud, som udvikler præparater med vægt på optagelighed, dokumentation og sikkerhed.
Produkterne er resultatet af flere års udviklingsarbejde, hvor nyeste forskning og innovation løbende bidrager med viden, således at produkterne til enhver tid repræsenterer den bedste løsning til forbrugernes sundhedsbehov.
Grundtanken bag Porsanos produkter er at hjælpe dig, der befinder dig midt i livet. Med alderen begynder forskellige skavanker og begrænsninger at sætte ind, og du opdager, hvad der betyder mest for dit helbred og din livskvalitet. Hos Porsano har vi fokus på at håndtere disse udfordringer, ved hjælp af specialudviklede kosttilskud med høj biologisk optagelighed og dokumenteret virkning.
Folkene bag Porsano er passionerede omkring deres fag og har et oprigtigt ønske om at hjælpe lige netop dig med at opretholde din livskvalitet.
Udvikling og formulering
Din krop består af mange milliarder celler, som hver dag påvirkes af belastninger som stress, uhensigtsmæssige kostvaner, giftstoffer og generel slitage - noget der tiltager med alderen. Derudover kan man opleve, at man med tiden får mindre appetit og derfor spiser mindre. Man kan føle fordøjelsesbesvær, have mindre mavesyre og mindre energi end tidligere.
Porsano har sammen med fagfolk inden for ernæring og kostsammensætning udviklet en række balancerede præparater, der sammen med sund kost og en aktiv livsstil imødekommer lige netop dit behov, så du kan opleve forbedret livskvalitet.
Præparaterne skal på en sikker og effektiv måde støtte din krops biologiske processer. Her er ingen smarte og farverige reklamer, som lover mere end de kan holde. Den daglige dosering er tilpasset, så du trygt kan bruge præparaterne år efter år uden problemer. Med Porsano er du sikker på at få et virksomt præparat, som dine celler vil sætte pris på.
Evidensbaseret
Gennem årene er der foretaget tusindvis af undersøgelser på de forskellige næringsstoffer, som findes i naturen, og der publiceres løbende nye resultater i de videnskabelige tidsskrifter. Kosttilskud fra Porsano er udviklet på baggrund af denne viden, og præparaterne bliver løbende justeret, så de hele tiden repræsenterer den seneste viden indenfor sundhed og forebyggelse.
Porsanos produkter vil med tiden blive inddraget i forskellige kliniske undersøgelser og tests for derved at give forbrugerne yderligere garanti for sikkerhed og virkning.
Råvarer
Vi er kompromisløse i vores valg af råvarer, som alle er af højeste kvalitet for at sikre bedst muligt optagelighed af de forskellige aktive stoffer. Høj optagelighed er en forudsætning for, at et produkt kan levere den ønskede virkning. Parametre som renhed, koncentration og sporbarhed er alle nøje analyseret, inden vore indkøbere godkender den enkelte råvare.
Tilsætningsstoffer bruges kun når det er absolut nødvendigt, ligesom vi arbejder med en striks “fri for” tilgang, når det gælder urenheder som tungmetaller, pesticider og andre uønskede stoffer.
Produktion
For at sikre topkvalitet produceres produkterne efter strenge europæiske standarder på moderne faciliteter i Nordeuropa, hvor vi kan holde et skarpt øje med hele processen. I produktionen, som er IFS-certificeret (International Featured Standards), efterleves HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points), og Porsano inspicerer hvert trin i produktionen for at sikre højeste kvalitet - fra råvare til færdigvare.
Produktionen er underlagt en streng egenkontrol, ligesom præparaterne sendes til uafhængige analyser for at dokumentere styrke og renhed.
Det frembringer præparater, der virker. Præparater, som vi selv vil bruge.
Fordelagtig blisterpakning
Hos Porsano benytter vi blisterpakning til at beskytte produkterne. Det skyldes, at mange opbevarer deres kosttilskud i rum med høj luftfugtighed, såsom køkken eller badeværelse. Den høje luftfugtighed kan bevirke, at vandopløselige vitaminer bliver ustabile og nedbrydes, såfremt de opbevares i et glas eller lignende. Fagfolk kalder dette for henfald, og studier viser, at vandopløselige vitaminer kan henfalde drastisk på blot en uge, hvis de udsættes for fugt.
Når du køber blisterpakkede kosttilskud fra Porsano, kan du være sikker på at få den samme mængde næringsstof i hver dosis, lige fra købsdato til udløbsdato.
Feedback fra forbrugerne
Forbrugernes egne oplevelser er af stor betydning for os, når vi forbedrer eksisterende produkter eller udvikler nye. Disse oplevelser kan give en bekræftelse af produkternes virkning, optagelighed og deres høje kvalitet generelt. Derfor opfordrer vi vores forbrugere til at kontakt os for fortælle om deres erfaringer med brugen af de forskellige præparater.
Har du spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe! Hvis du stadig har brug for yderligere oplysninger eller har spørgsmål, som ikke blev beskrevet her, så tøv ikke med at kontakte os. Vores dedikerede support står klar til at give dig den nødvendige vejledning.
Uanset om det drejer sig om produkter, levering, betaling eller noget helt andet, så er vi kun et klik eller en opkald væk. Din tilfredshed er vores prioritet, og vi vil gøre alt for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse hos os.