Gratis fragt ved køb for over 299,-

Disse fødevarer har betydning for dit stofskifte

Disse fødevarer har betydning for dit stofskifte

Skjoldbruskkirtlen er det organ, der producerer de livsnødvendige stofskiftehormoner, som regulerer kroppens evne til at omdanne mad til energi i cellerne. Eller med andre ord: kroppens forbrænding af kalorier.

Skjoldbruskkirtlen spiller således en afgørende rolle for vores velbefindende, men en normal produktion af stofskiftehormoner kræver en række essentielle næringsstoffer, som alle indgår i denne fintfølende proces. Man kan således med fordel prioritere, at nedenstående fødevarer kommer på tallerkenen så regelmæssigt så muligt:

Fisk og skaldyr

Havet er fyldt med velsmagende og nærende fødevarer, som understøtter et normalt stofskifte. Særligt skaldyr bidrager i stor stil med næringsstofferne jod, selen og zink, som alle indgår i produktionen af stofskiftehormoner.

Derudover indeholder særligt fede fisk en smule D-vitamin, som vi her på de nordlige breddegrader bør efterstræbe at indtage i større mængder.

Indmad

Tidligere generationer var gode til at sætte indmad på bordet, og det havde den fordel, at man lettere fik opfyldt sit behov for næringsstoffer. Indmad som for eksempel lever, nyre og hjerte er nemlig yderst næringsrigt og indeholder gode mængder af selen samt en række af B-vitaminerne.

Mejeriprodukter

Mejeriprodukter som mælk, yoghurt, ost og smør oplever dalende popularitet blandt dele af befolkningen og erstattes til tider af veganske alternativer. Man skal dog have for øje, at de animalske produkter er gode kilder til mineralet jod, som spiller en helt vital rolle som ”brændstof” i produktionen af stofskiftehormoner. Undgår man derfor mejeriprodukterne, skal man således have for øje at indtage jod på anden vis.

Paranødder

Paranød (Bertholletia excelsa) er både navnet på de store, spiselige frø og det sydamerikanske træ, frøene kommer fra. Paranødder kan være en god kilde til mineralet selen, særligt de brasilianske af slagsen (paranødder hedder da også på engelsk Brazil nut). Dog kan indholdet af selen variere en del fra nød til nød, ligesom man har observeret, at paranødder kan indeholde radioaktivt stof.

Bordsalt

Siden år 2000 har man i Danmark beriget almindelig bordsalt med mineralet jod for derigennem at øge jodindtaget hos den danske befolkning. Men som med mejeriprodukterne har flere og flere skåret ned på deres indtag af salt (eller benytter andre salt-typer som flagesalt eller Himalaya-salt), og her skal man også være opmærksom på at få mineralet jod fra andre kilder eller fra tilskud.

Husk også moderat eksponering for sollys

Selv med gode spisevaner kan det være svært at få dækket kroppens behov for D-vitamin. Det kræver nemlig også, at huden bliver eksponeret for en tilpas mængde sollys, da solens stråler er med til at danne D-vitamin i den menneskelige krop. Om vinteren, hvor solen står særligt lavt på den danske himmel, anbefales det, at man tager et dagligt tilskud af vitaminet.

 

Har man svært ved at spise passende mængder af ovenstående fødevarer, eller ønsker man blot at være dækket bedre ind med de essentielle næringsstoffer, som er så vigtige for produktionen af stofskiftehormoner, så kan et dagligt tilskud af præparaterne Porsano Hormon Balance samt Porsano Vitamin D være et godt valg.

Dansk undersøgelse: hjælp til træthed, muskler samt hud og hår

En ny dansk undersøgelse fulgte en gruppe stofskifteklienter i otte uger, hvor de udover deres eksisterende forløb samt kostvejledning fik et dagligt tilskud af præparaterne Porsano Hormon Balance samt Porsano Vitamin D. Deltagerne udfyldte både ved undersøgelsens start og afslutning et spørgeskema omkring hyppighed af forskellige symptomer, og efter interventionen så man en klar effekt på stort set alle parametre. Særligt blev der rapporteret om mindsket træthed, normal muskelfunktion samt positiv effekt på hud og hår.

Resultaterne var så overbevisende, at studiekoordinator Anja Lehmann Rød (biopat og stofskiftespecialist ved klinik Bevidst Sundhed i Hørsholm) nu er i gang med at gentage undersøgelsen: ”Resultaterne har givet os blod på tanden, og vi vil gerne gentage undersøgelsen med endnu flere klienter, så komplementære behandlere skal være velkomne til at række hånden ud, hvis de har interesse i at deltage.”

Tilskud kan støtte den vigtige balance

Det særlige ved de benyttede præparater (Porsano Hormon Balance og Porsano Vitamin D) er, at de er formuleret til at bidrage med lige præcis de næringsstoffer, i optimal dosis og baseret på letoptagelige kilder, som kroppen har brug for. 

Porsano Vitamin D er Danmarks stærkeste D-vitaminkapsel med 95 mikrogram D3-vitamin opløst i olivenolie.

Porsano Hormon Balance er en effektiv og avanceret kombination af flere essentielle næringsstoffer, som understøtter skjoldbruskkirtlen og dens normale produktion af hormoner. Præparatet indeholder blandt andet organisk selengær, som bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion.

 

Kilde: https://medium.com/@kontakt_72615/pilot-study-a-nutraceutical-approach-to-improve-quality-of-life-in-individuals-with-thyroid-8ef3ee8c31c2

 

Vidste du at… B6-vitamin bidrager til at mindske træthed og udmattelse. D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion. Zink bidrager til at vedligeholde normalt hud & hår. Zink bidrager til en normal kognitiv funktion. Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion. Jod bidrager til en normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.

 

Tidligere indlæg